| "GAIA" eller "Manden i Muddergrøften" GAIA-motivet er fremstillet som et memento til menneskets forurening af jorden og rovdriften på dens ressourcer. Kapitalismen, industriherrerne, monopolerne lukrerer på svineriet med enorme indtægter til følge, og når enkelte grupper protesterer, er modargumentet altid: "Jamen, det vil jo koste arbejdspladser"! I fremstillingen af forureningen, former røg, skidt og møg i luften to hoveder. Det ene spyer forurening ud over menneskene, der kvalte vakler rundt og går til grunde, medens forbrugsdjævelen skider velfærdsaffald ud, der nederst bliver til den døende GAIAs hoved. Endnu blomstrer og gror der en smule, men ... | ||
Ud af det andet hoved kommer 'samfundsstøtterne', bagmænd, spytslikkerne,
udbytterne spekulanterne, de klerikale, de, krigsgale, våbenfabrikanterne,
boligspekulanterne og mange, mange andre, følgende kareten, der bliver trukket
af 'de nyttige idioter' anført af en krigsliderlig, hvis magt hviler på
andres potens.
På karetens tag er det igen 'samfundets støtter', der tager sig til gode af
arbejdets frugter, medens de bestemmer arbejdets vilkår. En gylden hånd i det
ene hjørne, symboliserer de gyldne løfter, der holder en skeletarm, der
giver de tossegode, smilende mennesker, der skaber produktionen, en slant, i dette
tilfælde en 5-øre, en "Anker Jørgensen", kaldet således i
folkemunde, fordi den er lille, blegrød og ikke en skid værd. Hele molevitten
passerer den kapitalistiske verdens symbol, bankerne, hvis foragt for indskyderne (for
hvis penge de lever af og spekulerer for, og som indskyderne igen kan låne til
ågerrenter) i form af en penis, holdt af kirkens ene vinge, pisser på den
manipulerede ensrettede flok, der viftende med dannebrog (kan efter behag skiftes ud med
andre nationers flag) hylder deres undertrykkere.
| ||
Hierarkiet er på vej til porten til ...? Ingen er vendt tilbage, men myten
fortæller om noget, man kalder Paradis. Dette idioti formidles af kirken og dens
indoktrinatorer, præsterne. Portalen er et monsters ben, der på sin røv
bærer hovedet af en prælat, der er kronet med en tiara med en forenklet
stamtavle fra Adam og Eva til Jesus på korset, med Gud øverst.
| ||
Nogle har i portens hvælving skrevet nogle sentenser, bl.a. William Shakespeare,
der nåede at skrive "Livet er en fortælling, fortalt af en idiot". Og den
gamle skælm til Storm P. formulerede det på en anden måde: "Livet er
som en barneskjorte - kort og beskidt". Jeg selv fik sat min signatur, inden jeg blev
sparket ned i venstre hjørne i muddergrøften, hvorfra jeg så kan
beskue verdens vederstyggelighed.
| ||
På hver side af 'kirken' står der alterlys, det ene soder forfærdeligt,
det tager form som en kristusfigur, der symboliserer en. af formerne for den åndelige forurening, vi er ofre for. Ud af 'Fedesen's øren vokser et par vinger, den ene holder jo om kapitalen, den anden med et citat fra en af de salmer, jeg fik banket ind i hovedet i skolen, favner nogle andre 'samfundsstøtter', der spinder guld på en anden samfundssvøbe, narkotikaen. Disse står på en platform, omgivet af deres ofre. Platformen bæres af to mænd, de egentlige samfundsstøtter?
| ||
"Landet skal med lov man bygge". Statsvolden og dens forskellige institutioner
knægter anderledes tænkende. Nogle af disse får ram på en
repræsentant for statsvolden, hvis ituslåede våben afslører
religionernes pest. En pest der medfører en enorm ensretning med dumhed og vold
til følge - tænk på Salman Rushdie. En dumhed og en ensretning der er
den ideelle grobund for den nødvendige indoktrinering, hvormed man kan manipulere
majoriteten, eller som en halvhjerne, tidligere minister, så smukt udtrykte det -
"Når der er flertal, så er det rigtigt". Optoget passerer et gammelkendt
symbol, livshjulet, der i min version drejes af døden. Den opstigende truer den
besiddende, der skubber den forrige ned i dødsriget.
| ||
Almuen, der er nødvendig for det besiddende samfund, bliver spyttet ned i munden
på det, jeg kalder almuelivshjulet. Vi ender kun som en fjert i historien, velsignet
af præsteskabet. Og den fødende kvinde forsyner til stadighed samfundet med
små, enøjede idioter. Nedenunder sidder eller står magthaverne,
selvglade. Her er jeg, det er mig, der har magten, "Nutids storhed - fremtids ...?" Hvem
husker de forskellige koryfæer for bare 50 år siden? Jo, såmænd -
de største slubberter, men ellers? Ovenover er den egoistiske, der har sig selv
nok, men som eksisterer på andres grundlag, men som har udslettelsen lurende over
sig. Herover de musicerende, de undertrykte, der hylder undertrykkerne.
Ved siden af GAIAs ansigt er det profitmagernes maskinelle samfund, der
overflødiggør mennesket - ikke til menneskets gavn, som Karl Marx
profeterede, men til gavn for deres egen grådighed. De besiddendes og'politikernes'
grådighed bliver ved kritik fejet af bordet med ordet"misundelse", så vi
bøjer nakken og lader os igen kue, for misundelse er en af de syv dødssynder.
Håbet? er jeg blevet spurgt om! Det må være repræsenteret af de
frie mennesker i nederste højre hjørne, der har mod nok til at gøre
oprør imod 'autoriteterne'. Om det er muligt og for sent ?
Carsten Svennson |
||