|
| Den Apokalyptiske Fjert
Carsten Svennson er en lige så sammensat personlighed som de mutanter, misfostre,
helgener, madonnaer, børsherrer, korsedderkopper, politikere og andre svin,
generaler, klerke, apokalyptiske benrade og alt det andet kryb, der befolker hans på
samme tid fantasmagoriske og råt realistiske univers. En verden han optager i sin
rige fantasi, dissekerer med klinisk akkuratesse og så letter sig for med alle
legemsudgange åbne med en gargantuansk torden. Han er for længst gået
i Rabelais' kloster, hvor man må gøre, hvad man vil, som for eksempel at skide
på alle magthavere, hvad enten de bærer høje hatte eller mitraer eller
sidder på en sky, men er på forhånd lidt nervøs for, om
franskmænd vil kunne goutere hans særlige form for usminket historicisme og
ikke helt sikker på, om gallerne stadig husker deres berømte landsmand.
Røv og nøgler, røv med ører - mais tant pis - eller som det
hedder oversat til skurvognsdansk: - Tante Pis - Svennson er ikke til at standse og
svinger svøben over menneskehedens dårskaber og bebrejder venligt men bestemt
Vorherre, at han med uddrivelsen af Paradiset i hvert fald ikke bidrog til at knække
arbejdsløshedskurven. Surrealist? Måske! Det er i hvert fald, hvad han for
nemheds skyld bliver kaldt, men i så fald er der tale om en surrealisme af
almengyldig karakter på tværs af århundrederne. Ikke Bretons, Dalis
eller Magrittes slebne intellektualisme, men den form for hyperrealisme, man allerede
finder hos en Archimbaldo, Brueghel eller Hieronymus Bosch. Carsten Svennson ciselerer
ikke på en sofistikeret drømmeverden, men tegner og maler denne verdens
ulideligt nærværende mareridt. Hans kunstneriske sprog er vidt forskellig
fra den vilde og rasende germanske kraft i arbejder af kunstnere som Georg Grosz og Otto
Dix og rummer en mere yndefuld humor, men de kører på samme motor: den
usminkede og indignerede agitprop. Svennson er grov og umisforståelig og afleverer
sine budskaber med usleben klarhed og konsekvens, selv om man ikke sådan til daglig
ser "Ondskabens fødsel" allegoriseret ved en hængepattet, hjelmklædt
kvinde, der spyr en hærskare af ligeledes hjelmklædte djævle ud af et
knækket æg i røven, mens en spraglet fugl med æselhoved endnu
ikke har udklækket sine. Svennson bruger også det skrevne ord inden for
billedrammen i sine krasse kommentarer til menneskenes konstant genfødende
nederdrægtigheder, som i et billede af"Vælgerne",
|
hvor en mand i kedeldragt
bærer et skilt med ordet "Levebrødspolitikere", inden han sammen med de andre
vælgere af de samme politikere bliver hældt ned i den kværn, der
gør os alle til debilt smilende æggehoveder. "Ordets klippegrund"
optræder i et billede med de kristne topfigurer og en søjle med ordene
"militær", "penge", "tro", og magt. På en anden søjle skimtes kun
ordene "finans" og "begær", fordi en pave, en flommefed general, en nazistisk
obersturmbannführer og finansfyrster med høje hatte dækker for resten.
Man skulle jo tro, at kapitalister her kort før indgangen til det 21.
århundrede var blevet lidt mindre høje i hatten eller i hvert fald brugte
mindre afslørende hovedbeklædninger, men Svennson er tro mod sin gamle
symbolverden. Der er masser af høje hatte i hans billeder, ligesom de apokalyptiske
ryttere og den enbenede benrad, der symboliserer døden, og krigen er iført
harnisk og hjelme. Svennsons kunst er i ordets bogstavelige forstand tidløs.
"Nå Hieronymus, du har mintro nok lært noget af ham Svennson", tænkte
jeg for nylig, da jeg besøgte El Prado museet i Madrid, hvor næsten alle
Boschs' fantastiske værker findes. Men måtte så selvfølgelig
minde mig selv om, at i hvert fald i dette tilfælde var hønen kommet
først - længe og burleske æg. Svennson er som tegner et buldrende
naturtalent, og før Svennson begyndte at lægge sine spraglede benytter
mindre farven som et æstetisk mål end som et middel til at sætte ekstra
knald på svinet. Det kan måske vende sig i sarte maver (Rabelas' skildring af
Gargantuas fødsel kan det samme), når Svennson udstyrer en kvinde med et
hoved som en svinetryne eller i en anden version af "Ondskabens fødsel"
|
lader en
brystsvær so frembære et æble til en svulmende nonne, der er i
færd med at føde korsedderkopper. Svennson er en meget kontant mand, der
kæmper på de svages side med håndværksmæssig grandeur, og
hvis nogen prøver på at overbevise ham om, at klassekampen er aflyst, vil
han utvivlsom hævde, at han da stadig har billet til første division.
Preben Hygum. Ecrivain, critique d'art, sculpteur, peintre d'artiste. Le quotidien
"Information". Copenhaque. Janvier 2. 1994.
Preben Hygum in memoriam.
|
|