Teknikken bag Malerierne

Langt de fleste af Carsten Svennsons malerier er lavet på træfiberplade i en tempera / olieteknik. På pladen klistres fint hørlærred, hvorpå lægges en grødlignende blanding bestående af ligedele gips, hvid farve og lim. Denne malegrund slibes, så den bliver jævn. Den fikseres for at tage noget af malegrundens sugeevne. På gennemsigtigt papir har Carsten Svennson tegnet sit motiv. Bagsiden af papiret gnides med kul. Papiret placeres på malegrunden, og motivet kalkeres ved at 'tegne' oven i den eksisterende tegning. Når motivet er overført, overmales motivets konturer med umbra, og kulstøvet fjernes. Shellak påføres. Så males et jordgrønt, transparent farvelag (imprimitur). Dette har en afstemmende ndvirkning på skyggepartierne i det færdige billede. Herefter males med temperafarver. I Carsten Svennsons temperafarve er bindemidlet æggeblomme blandet op med lige del eddike samt en anelse terpentin. Temperafarven er mere eller mindre transparent, og den ligger tæt på den farve, som området senere males i med olie. Temperalaget forsegles med en fernisblanding af mastiks og dammar. Også oliefarven er mere eller mindre transparent og lægges på i op til seks lag afhængig af stoflighed og detaljer. Der afsluttes med et fernislag. Carsten Svennson har eksperimenteret med rene temperabilleder og enkaustik. Deres noget 'tørre' udstråling var dog ikke tilfredsstillende. Også rene oliebilleder er det blevet til, og netop inden for det sidste år har Carsten Svennson brugt lærred som malegrund. Men den hurtigtørrende tempera som undermaling er en fordel, og lærred har vist sig at være for ujævn en malegrund.