"GAIA" eller "Manden i Muddergrøften"

GAIA-motivet er fremstillet som et memento til menneskets forurening af jorden og rovdriften på dens ressourcer. Kapitalismen, industriherrerne, monopolerne lukrerer på svineriet med enorme indtægter til følge, og når enkelte grupper protesterer, er modargumentet altid: "Jamen, det vil jo koste arbejdspladser"! I fremstillingen af forureningen, former røg, skidt og møg i luften to hoveder. Det ene spyer forurening ud over menneskene, der kvalte vakler rundt og går til grunde, medens forbrugsdjævelen skider velfærdsaffald ud, der nederst bliver til den døende GAIAs hoved. Endnu blomstrer og gror der en smule, men ...

Ud af det andet hoved kommer 'samfundsstøtterne', bagmænd, spytslikkerne, udbytterne spekulanterne, de klerikale, de, krigsgale, våbenfabrikanterne, boligspekulanterne og mange, mange andre, følgende kareten, der bliver trukket af 'de nyttige idioter' anført af en krigsliderlig, hvis magt hviler på andres potens.

På karetens tag er det igen 'samfundets støtter', der tager sig til gode af arbejdets frugter, medens de bestemmer arbejdets vilkår. En gylden hånd i det ene hjørne, symboliserer de gyldne løfter, der holder en skeletarm, der giver de tossegode, smilende mennesker, der skaber produktionen, en slant, i dette tilfælde en 5-øre, en "Anker Jørgensen", kaldet således i folkemunde, fordi den er lille, blegrød og ikke en skid værd. Hele molevitten passerer den kapitalistiske verdens symbol, bankerne, hvis foragt for indskyderne (for hvis penge de lever af og spekulerer for, og som indskyderne igen kan låne til ågerrenter) i form af en penis, holdt af kirkens ene vinge, pisser på den manipulerede ensrettede flok, der viftende med dannebrog (kan efter behag skiftes ud med andre nationers flag) hylder deres undertrykkere.

Hierarkiet er på vej til porten til ...? Ingen er vendt tilbage, men myten fortæller om noget, man kalder Paradis. Dette idioti formidles af kirken og dens indoktrinatorer, præsterne. Portalen er et monsters ben, der på sin røv bærer hovedet af en prælat, der er kronet med en tiara med en forenklet stamtavle fra Adam og Eva til Jesus på korset, med Gud øverst.

Nogle har i portens hvælving skrevet nogle sentenser, bl.a. William Shakespeare, der nåede at skrive "Livet er en fortælling, fortalt af en idiot". Og den gamle skælm til Storm P. formulerede det på en anden måde: "Livet er som en barneskjorte - kort og beskidt". Jeg selv fik sat min signatur, inden jeg blev sparket ned i venstre hjørne i muddergrøften, hvorfra jeg så kan beskue verdens vederstyggelighed. På hver side af 'kirken' står der alterlys, det ene soder forfærdeligt, det tager form som en kristusfigur, der symboliserer en

af formerne for den åndelige forurening, vi er ofre for. Ud af 'Fedesen's øren vokser et par vinger, den ene holder jo om kapitalen, den anden med et citat fra en af de salmer, jeg fik banket ind i hovedet i skolen, favner nogle andre 'samfundsstøtter', der spinder guld på en anden samfundssvøbe, narkotikaen. Disse står på en platform, omgivet af deres ofre. Platformen bæres af to mænd, de egentlige samfundsstøtter?

"Landet skal med lov man bygge". Statsvolden og dens forskellige institutioner knægter anderledes tænkende. Nogle af disse får ram på en repræsentant for statsvolden, hvis ituslåede våben afslører religionernes pest. En pest der medfører en enorm ensretning med dumhed og vold til følge - tænk på Salman Rushdie. En dumhed og en ensretning der er den ideelle grobund for den nødvendige indoktrinering, hvormed man kan manipulere majoriteten, eller som en halvhjerne, tidligere minister, så smukt udtrykte det - "Når der er flertal, så er det rigtigt". Optoget passerer et gammelkendt symbol, livshjulet, der i min version drejes af døden. Den opstigende truer den besiddende, der skubber den forrige ned i dødsriget.

Almuen, der er nødvendig for det besiddende samfund, bliver spyttet ned i munden på det, jeg kalder almuelivshjulet. Vi ender kun som en fjert i historien, velsignet af præsteskabet. Og den fødende kvinde forsyner til stadighed samfundet med små, enøjede idioter. Nedenunder sidder eller står magthaverne, selvglade. Her er jeg, det er mig, der har magten, "Nutids storhed - fremtids ...?" Hvem husker de forskellige koryfæer for bare 50 år siden? Jo, såmænd - de største slubberter, men ellers? Ovenover er den egoistiske, der har sig selv nok, men som eksisterer på andres grundlag, men som har udslettelsen lurende over sig. Herover de musicerende, de undertrykte, der hylder undertrykkerne.

Ved siden af GAIAs ansigt er det profitmagernes maskinelle samfund, der overflødiggør mennesket - ikke til menneskets gavn, som Karl Marx profeterede, men til gavn for deres egen grådighed. De besiddendes og'politikernes' grådighed bliver ved kritik fejet af bordet med ordet"misundelse", så vi bøjer nakken og lader os igen kue, for misundelse er en af de syv dødssynder.

Håbet? er jeg blevet spurgt om! Det må være repræsenteret af de frie mennesker i nederste højre hjørne, der har mod nok til at gøre oprør imod 'autoriteterne'. Om det er muligt og for sent ?

Carsten Svennson
i det Herrens år 1994

 

  1. <->
  2. Carsten Svennson af Folke Kjems, Skive Kunstmuseum
  3. Carsten Svennson af Preben Hygum
  4. "Gaia" eller "Manden i Muddergr°ften" af Carsten Svennson
  5. Teknikken bag malerierne
  6. Biografiske data / Vigtigste udstillinger / Tak